VI SKABER
Hos Vi Skaber tilbyder jeg en bred vifte af undervisningstilbud inden for forskellige håndarbejds-discipliner, til private, skoler og institutioner.
Al undervisning foregår på en nærværende, rolig og professionel måde, og her er alle velkomne uanset graden af erfaring.
Her er der mulighed for at lære flere forskellige slags håndarbejde, f.eks beklædningssyning, mønsterkonstruktion, filtning, upcycling, hækling og personlig tilretning af færdige mønstre.
Mine kurser og workshops er små, hyggelige hold på maks 5 deltagere. Det giver dig, som deltager, en garanti for at få den hjælp du har brug for, til netop dit projekt. Det er muligt med undervisning formiddag, eftermiddag, aften og weekend. Du kan også kontakte mig, hvis du har et ønske til et bestemt tema, tidspunkt eller andet, og så kan vi sammen finde ud af, hvilket hold der passer dig.
Hvis I er en gruppe kolleger, veninder eller blot kreative artsfæller, der gerne vil sy sammen, kan vi altid lave et hold, når det passer jer.
Jeg tager gerne ud og underviser i stort set hele landet.
Det er også muligt at booke mig til kortere eller længere forløb på efterskoler, højskoler og hvor der ellers kunne være brug for en kyndig håndarbejds-hånd! Jeg laver forløb, der er tilpasset jeres uddannelsessted og behov.
- Har du brug for personlig tilretning af tøj? Det gør jeg gerne, og jeg tager også imod bestillinger af alt fra brudekjoler til bukser.
- Har du problemer med at finde tøj, der passer til din krop?
- Her kan du få det syet efter personlige mål, og med lige præcis de detaljer og i de materialer som du kunne tænke dig.
- Jeg har stor erfaring med tilretning af konfirmations- og brudekjoler, og syr dem også helt fra bunden, hvis du har et ønske om det.
I mange år har jeg lavet reparationer og omforandringer for private, og det er også stadig muligt at få lagt bukser op, skiftet lynlås i jakker og bukser og få ændret det tøj du har i klædeskabet, som måske ikke passer dig mere. Ofte kan det godt betale sig at få repareret tøj af god kvalitet, og så er det bæredygtigt samtidig med.
Yndlingstøj kan være svært at finde, og er derfor værd at passe på. Har du en yndlingsbluse, -bukser eller andet, som ikke kan købes mere, så kan jeg måske lave noget lignende.
Husk at tøjet skal tilpasses din krop – ikke omvendt!
Bedste hilsner fra Stine
Kontakt
VI SKABER
Stine Hjort
Højskolevej 2
5882 Vejstrup
Ring til os: 2980 5710
Send E-mail
Besøg os på Facebook
Besøg vores hjemmeside