Gudbjerglund er en lille mindelund på 2 ha. Den blev beplantet i 1923-24. I den lille skov ligger et kompleks af 4 langdysser, hhv 106, 41, 19 og 117 m lange. Der er opsat flere mindestene med inskription fra forskellige landsbegivenheder. De omkranser mindepladsen, som er et yndet udflugtsmål med en smuk beliggenhed og rig på historie.
Mere om Gudbjerglund
Stendysserne
På bakken syd for Gudbjerg øst for landevejen til Svendborg ligger der en lille skov, Gudbjerglund, er sydfynsk sidestykke til “Glavendruplund” på Nordfyn. Den er i mere end en forstand et historisk monument, der plejes af en særlig forening. Her ligger 4 stendysser fra bondestenalderen (3500-3100 f.kr.), to lange på henholdsvis 117 meter og 106 m lange og to mindre på henholdsvis 41 m og 19 m – alle 7,5 m brede. I 1872 blev de fredet på foranledning af godsejer N.F.B. Sehested fra Broholm, egnens store arkæologiske skikkelse.
Ifølge et gammelt sagn skulle Gudbjerg Kirke have været bygget oven på stendysserne, men der boede trolde, og om natten rev de alt det ned, der var blevet bygget op om dagen. En due viste derpå arbejderne, hvor de skulle bygge, og det var der, hvor kirken ligger i dag.
Stendysserne er igennem årene flere gange blevet udsat for ødelæggelser. Allerede i 1808 kom præsten i Gudbjerg med en nøjere beskrivelse af dysserne overfor Oldtidskommissionen. Han forklarede, at det var hans hensigt at undersøge dem nærmere, hvorefter han fik den ene langdysse udgravet og lod bortsprænge mange af stenene. Da præstegården brændte i 1863, og en ny skulle bygges, hentede man sten til fundamenterne oppe på gravhøjen. Endvidere blev stenene brugt til bygning af broen over Stokkebækken. N.F.B. Sehested gjorde allerede i 1865 opmærksom på, at der burde gøres noget for at beskytte stendysserne. Den jord, de lå på, tilhørte præstegården, dvs. staten, men først den 30.maj 1872 kom den endelige fredningsdeklaration. Det kostede 25 rigsdaler at hugge de fem fredningssten, med indskriften:”Statens Eiendom. Fredlyst” De skulle sikre mod overgreb.
Mindelunden
gudbjerglund_1Ideen til mindelunden “Gudbjerglund” opstod 50 år senere, hvor daværende forstander på Vejstrup Højskole Thøger Dissing foreslog, at man indrettede en møde- og mindeplads ved oldtidsminderne i Gudbjerg. Forslaget fik tilslutning fra mange sider, og den 9. marts 1923 stiftedes foreningen “Gudbjerglund”.
Den første bestyrelse bestod af følgende: Lærer N.J. Hansen, som blev valgt til formand, sognefoged Peder Jespersen, Gudbjerg, gdr. Knud Grøftehauge, Ellerup, gdr. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup, gdr. Hans Jørgen Vesterlund, Lakkendrup, højskoleforstander Thøger Dissing, gdr. Mads P. Rasmussen, Lunde, dyrlæge Laub Nielsen, Stenstrup, gdr. Hans Kristensen, Gravvænge, fabrikant Julius Larsen, Hesselager og brygger Christen Hansen, Tved.
Gudbjerglund 2Foreningen købte de 4½ tdl. for 1000 kr. pr. tdl., og der blev udarbejdet en beplantningsplan af gartner Gram fra Svendborg. Den officielle indvielse af møde- og mindepladsen foregik den 18. august 1929, og i de følgende år blev pladsen brugt, når gymnastik- eller folkedanserforeninger samledes til sommerstævner, eller når der blev indbudt til folkelige møder.
I de senere år har der endvidere været afholdt friluftsgudstjenester med deltagelse af egnens sangkor, og af større arrangementer kan nævnes Stavnsbåndsspillet den 20. juni 1988, 75-års jubilæet 5. juni 1998 og År 2000-festen, hvor det 20. århundredes populærmusik fremførtes af lokale kræfter.
Den nuværende festplads blev udgravet i 1942. Ungdommen fra sognene omkring Gudbjerglund fulgte en opfordring til at udføre det omfattende jordarbejde, der resulterede i en forsænket, rund opvisningsbane midt på pladsen og en amfiteatralsk opbygget vold med tilskuerpladser hele vejen rundt. Festplads og talerstol blev indviet den 27. juni 1942.
Den første mindesten blev rejst i 1930 til minde om Genforeningen i 1920, og siden er andre kommet til – alle rejst til minde om mænd eller begivenheder, som har haft skelsættende betydning for egnen eller for hele Danmark
Kontakt
Navn: Gudbjerglund
