Hvad er et borgerbudget?

Et borgerbudget er en økonomisk ramme fra kommunen, som kan tildeles borgerprojekter i et lokalområde.

Borgerprojekter kan både være arrangementer og fysiske projekter. I Gudmekongens Landsbyklynge er der er tidligere blevet givet penge til fx kunstarrangementer, kulturelle ture, skilte-opsætning, bygning af disc golfbane, højskolesangbøger til forsamlingshus og meget mere.

Erfaringen i Svendborg Kommune er, at borgerbudgetter er med til at understøtte det lokale engagement, danne netværk og en følelse af ansvar for ens lokalområde, som rækker ud over selve borgerbudgetprocessen.

Landsbyklyngen har ansvaret for processen omkring uddeling af pengene i et tæt samarbejde med Svendborg kommune. Det er et krav, at processen skal være demokratisk og inddrage borgerne i lokalområdet. Borgerbudgetter skal således også understøtte den demokratiske dannelse og nærdemokratiet i lokaleområdet.

Har du spørgsmål til borgerbudgettet kan du kontakte landsbyklyngen her

ANSØGNINGSSKEMA

Når du har udfyldt ansøgningsskemaet, skal du sende det til e-mail: kontakt@gudmekongensland.dk
Ansøgningsfrist 2026 er d. 20. april

For mere info kontakt lokalrådsmedlem:
Kristian Greve tlf. 24609030 eller Mogens Stampe tlf. 51867230

Eksempler på projekter, der har fået støtte fra borgerbudgettet

Eksempel 1

Belysning Hesselager stadion 39.200 kr.

Eksempel 2

Vejstrup synger sammen. Indkøb af sangbøger 15.000 kr.

Eksempel 3

Koncert i Lundeborg med kvindebandet Gasoline, 22.000 kr.

Eksempel 4

Gudbjerg Lund 100 års jubilæum 25.000 kr.

Eksempel 5

Frie Hjerterum i Oure 19.188 kr. til køleskab, opvaskemaskine og robotstøvsuger

Eksempel 6

Borgerforeningen i Lundeborg 15.000 kr. til indkøb af ny trailer

Eksempel 7

Foreningen Gudbjerglund 11.000 kr. til to nye kulgrill, to borde/bænkesæt og en løvblæser

Eksempel 8

Lakkendrup Bylaug 3.250 kr. til storkerede 6.000 kr. til to borde/bænkesæt