

21-13.000 f.Kr. – Gudmekongens Land er dækket af is
Den sidste istid i Danmark, Weichsel-istiden, toppede for ca. 21.000 år siden. Isen begyndte at trække sig tilbage for omkring 17.000 år siden. På Sydfyn var isen først forsvundet omkring 14.000-13.000 år før vor tid.
Det landskab, der skabtes af isens tilbagetrækning, er det kuperede landskab, vi kender i dag – med bakker, dødisområder og fjorde.
– Det er bla. under denne istid, damestenen i Hesselager bevæger sig med isen fra Sverige til Sydfyn.
Perioden, der også kaldes Senglacial, markerer istidens afslutning. Den regnes som regel også som Stenalderens første periode i Danmark – betegnet Ældste stenalder. Der kendes kun relativt få kulturfund fra Danmark, men flere fra området umiddelbart syd for. Det står dog klart, at menneskene i denne periode har været jægere med rensdyr som det primære bytte (omend en lang række andre dyr også var tilstede og formentlig blev jaget).
Fra ca. 22.000 f.Kr. indledes Kattegat-isstrømmen, der når Hovedstilstandslinjen i det sydvestlige Jylland. Hovedfremstødet fra Sverige var sammen med det ungbaltiske isfremstød Weichsel-istidens sidste og mest omfattende nedisning, hvor det skandinaviske isskjold dækkede det meste af Danmark bortset fra Esbjerg-egnen. Denne varede til for ca. 17.000 år siden, hvor det meste af Danmark var isfrit (bortset fra dødis-områder), og Ældste dryas blev indledt.
Senglacial underinddeles i en række klima- og vegetationsfaser:
- Ældste dryas (15.000-12.500 år f.Kr.) – den første periode, hvor det meste af Danmark var isfrit.
- Bøllingtid (12.700-12.050 år f.Kr.) – en mildere periode med parktundra.
- Ældre dryas (12.050-11.900 år f.Kr.) – klimaet blev igen koldere, hvilket fortrængte Bølling-floraen.
- Allerødtid (11.900-10.650 år f.Kr.) – mildere end Bøllingtid. Herfra kendes den tidligere tundrajæger-kultur, Brommekulturen.
- Yngre dryas (10.650-9.500 år f.kr.) – en sidste kølig periode; den hidtil sidste hvor Danmark er dækket af tundra.

ca. 9.000 f.Kr. - Jægerstenalderen

4.000–1.800 f.Kr. – Bondestenalder & bronzealder
Fastboende landbrugssamfund opstår. Der bygges dysser og jættestuer (store gravkamre af sten) i området – bla. ved Hesselager og Oure. Disse er blandt de ældste synlige bygningsværker i området.
Gudme-egnen har desuden spor af tidlige kultpladser og hellige steder, kultpladser og spor efter langhuse i udgravninger,og ligesom offerfund i moser tyder på religiøse ritualer knyttet til landskabet.

200 f.Kr. – 550 e.Kr. – Jernalderen med Gudme som magtcentrum
Gudme bliver et af Danmarks vigtigste magtcentre i yngre jernalder. Området udvikler sig til et religiøst, politisk og økonomisk centrum. Store guldfund (guldhalsringe, mønter, dragtspænder m.m.) vidner om rigdom og handel.
Der findes tegn på tæt tilknytning til Gudhem-kulten (gudernes hjem?) – mulig oprindelse til navnet “Gudme”.
– Nærheden til Lundeborg-havnen viser handelsforbindelser til Romerriget og det europæiske kontinent.
Store halbygninger i Gudme – udgravet i 1990’erne. Den største var ca. 47 m lang. Tolkningen er, at det var kongesale eller kultsale – altså et politisk og religiøst centrum.
Håndværkerområder fundet i udkanten af bebyggelsen, inkl. smedjer og perleværksteder.Gravpladser med våben og guldsmykker, bl.a. ved Møllegårdsmarken – tyder på en krigerelite med international kontakt.
Lundeborg – havn ca. 4 km øst for Gudme: Her fandt man spor af handel og skibstrafik, samt romerske importvarer (glas, mønter, sølv).
Det er bla. ifra denne periode Gudme-halsringen (ca. 300 e.Kr.) – et af de største danske Guldfund – stammer fra.
– Herudover har man fundet skatte med dragtspænder og amuletter fra germansk jernalder ved udgravninger i området.

800-1000-tallet – Vikingetiden
Under vikingetiden mister Gudme mister noget af sin centrale betydning, da fokus i Danmark flytter mode Hedeby og senere Jelling. Området er dog stadig beboet og spor fra vikingetidens bebyggelser og landbrug findes i området.
Nye fund i omegnen tyder på, at der var et netværk af mindre vikingegårde, muligvis med kristne symboler.

1100-1500 – Middelalder
Under middelalderen præger kristendommen samfundet. Der bygges landsbykirker (bla Gudme kirke – bygget i romansk stil i 1100-tallet. Tårnet og skibet stammer fra middelalderen. Kirken er blandt Fyns ældste kirker og har fået de oprindelkige kalkmalerier restaureret), og området består af små landsbysamfund, samt godser under kirke og adel.
Fyn har strategisk betydning i danske borgerkrige og under kongemagten, hvor lokale herregårde (Broholm er bla. fundet nævnt i fler edokumenter) og gårdstrukturer begynder at forme landskabet.

1500–1800 – Renæssance og landboreformer
Landsbystrukturen som vi kender den med små landsbyer omkring kirker og herregårde etableres.
Kongens rejselandskab (kongeveje og kongegårde) bliver bedre organiseret, og området præges af landboreformer og skiftet i ejendomsstruktur.
– Gudme-området er del af Kongens fæstegods, og her oprettes større gårde.Indhegning af jorder og ændringer i landsbystrukturen.
Broholm Gods – en af de vigtigste historiske bygninger i området bygges, og bliver et kulturcentrum i 1800-tallet under kammerherre Sehested.
1833 - Broholmskatten findes

1800–1900 – Modernisering
Jernbanen til Svendborg (1876) styrker den lokale handel i Gudme området. Der bygges andelsmejerier, skoler, forsamlingshuse bygges i Gudme og Oure.
Flere fund fra oldtiden registreres, ofte af godsejere og lærde (bl.a. på Broholm).
– Gudme og omegn forbliver primært landbrugssamfund.

1900–1970 – Systematisk arkæologi og bevaringsarbejde
– Forskning dokumenterer Gudme Kongens Land som et unikt magtcentrum, oo området anerkendes som en central del af Danmarks oldtidsarv.

1970-nu – GOG, Kulturarv og... ?