timeline_pre_loader
null

ca. 9.000 f.Kr. - Jægerstenalderen

I denne peroide kommer de første jæger-samlere kommer til området
null

4.000–1.800 f.Kr. – Bondestenalder & bronzealder

Fastboende landbrugssamfund opstår. Der bygges dysser og jættestuer (store gravkamre af sten) i området – bla. ved Hesselager og Oure. Disse er blandt de ældste synlige bygningsværker i området.

Gudme-egnen har desuden spor af tidlige kultpladser og hellige steder, kultpladser og spor efter langhuse i udgravninger,og ligesom offerfund i moser tyder på religiøse ritualer knyttet til landskabet.

null

200 f.Kr. – 550 e.Kr. – Jernalderen med Gudme som magtcentrum

Gudme bliver et af Danmarks vigtigste magtcentre i yngre jernalder. Området udvikler sig til et religiøst, politisk og økonomisk centrum. Store guldfund (guldhalsringe, mønter, dragtspænder m.m.) vidner om rigdom og handel.

Der findes tegn på tæt tilknytning til Gudhem-kulten (gudernes hjem?) – mulig oprindelse til navnet “Gudme”.
– Nærheden til Lundeborg-havnen viser handelsforbindelser til Romerriget og det europæiske kontinent.

Store halbygninger i Gudme – udgravet i 1990’erne. Den største var ca. 47 m lang. Tolkningen er, at det var kongesale eller kultsale – altså et politisk og religiøst centrum.

Håndværkerområder fundet i udkanten af bebyggelsen, inkl. smedjer og perleværksteder.Gravpladser med våben og guldsmykker, bl.a. ved Møllegårdsmarken – tyder på en krigerelite med international kontakt.

Lundeborg – havn ca. 4 km øst for Gudme: Her fandt man spor af handel og skibstrafik, samt romerske importvarer (glas, mønter, sølv).

Det er bla. ifra denne periode Gudme-halsringen (ca. 300 e.Kr.) – et af de største danske Guldfund – stammer fra.
– Herudover har man fundet skatte med dragtspænder og amuletter fra germansk jernalder ved udgravninger i området.

null

800-1000-tallet – Vikingetiden

Under vikingetiden mister Gudme mister noget af sin centrale betydning, da fokus i Danmark flytter mode Hedeby og senere Jelling. Området er dog stadig beboet og spor fra vikingetidens bebyggelser og landbrug findes i området.

Nye fund i omegnen tyder på, at der var et netværk af mindre vikingegårde, muligvis med kristne symboler.

null

1100-1500 – Middelalder

Under middelalderen præger kristendommen samfundet. Der bygges landsbykirker (bla Gudme kirke – bygget i romansk stil i 1100-tallet. Tårnet og skibet stammer fra middelalderen. Kirken er blandt Fyns ældste kirker og har fået de oprindelkige kalkmalerier restaureret), og området består af små landsbysamfund, samt godser under kirke og adel.

Fyn har strategisk betydning i danske borgerkrige og under kongemagten, hvor lokale herregårde (Broholm er bla. fundet nævnt i fler edokumenter) og gårdstrukturer begynder at forme landskabet.

null

1500–1800 – Renæssance og landboreformer

Landsbystrukturen som vi kender den med små landsbyer omkring kirker og herregårde etableres.

Kongens rejselandskab (kongeveje og kongegårde) bliver bedre organiseret, og området præges af landboreformer og skiftet i ejendomsstruktur.
– Gudme-området er del af Kongens fæstegods, og her oprettes større gårde.Indhegning af jorder og ændringer i landsbystrukturen.

Broholm Gods – en af de vigtigste historiske bygninger i området bygges, og bliver et kulturcentrum i 1800-tallet under kammerherre Sehested.

1833 - Broholmskatten findes

Broholmskatten – på knap 4,5 kg – blev fundet ved pløjning på marken Enemærket ved Lundeborg på Fyn i 1833. Muligvis er der tale om to skatte: den ene med mandsgenstande som halsringe, armringe, sværddele og guldbarrer, den anden med kvindegenstande som en guldfibula, brakteater og fingerringe.
null

1800–1900 – Modernisering

Jernbanen til Svendborg (1876) styrker den lokale handel i Gudme området. Der bygges andelsmejerier, skoler, forsamlingshuse bygges i Gudme og Oure.

Flere fund fra oldtiden registreres, ofte af godsejere og lærde (bl.a. på Broholm).
– Gudme og omegn forbliver primært landbrugssamfund.

null

1900–1970 – Systematisk arkæologi og bevaringsarbejde

Omfattende udgravninger i Gudme og Lundeborg. Nationalmuseet og Fyns Museum kortlægger området som unikt i dansk forhistorie. Arkæologiske strukturer og stedsnavne beskyttes. Udgravninger i Gudme og Lundeborg afslører vigtige fund fra jernalderen.
– Forskning dokumenterer Gudme Kongens Land som et unikt magtcentrum, oo området anerkendes som en central del af Danmarks oldtidsarv.
null

1970-nu – GOG, Kulturarv og... ?

Vandreruter og infoskiltning gør det muligt at opleve “Gudme Kongens Land” til fods eller cykel. Området profileres som ”Gudme Kongens Land” i turist- og kulturformidling. Museer og udstillinger (fx på Øhavsmuseet i Svendborg og i Gudme). Naturgenopretning og landskabspleje understøtter den historiske fortælling. Lokale initiativer arbejder for formidling af områdets enestående fortid.