Et landskab formet af vand og historie
Sortemosen er et cirka 300 hektar stort sumpområde, som danner en naturlig grænse mod syd. Området afvandes af Vejstrup Å og var tidligere kendt for at være meget vanskeligt at passere. Sognegrænsen mellem Brudager Sogn og Gudbjerg Sogn løber tværs gennem mosen og understreger områdets historiske betydning som naturligt skel i landskabet.
Afvanding og opdyrkning
I slutningen af 1800-tallet blev der gravet en afvandingskanal på nordsiden af Sortemosen. Med kanalen blev vandstanden lettere at kontrollere, og store dele af området kunne opdyrkes. Her blev der blandt andet dyrket korn, roer og kartofler. Dele af mosen var ejet af Broholm Gods, som spillede en central rolle i udnyttelsen af området.
Engbrug og landbrugsdrift
Engene i Sortemosen blev i en årrække anvendt til græsning, primært for heste. I perioden 1932–1935 opførte Broholm Gods en lade, hvor dyrene kunne søge ly for regn og kulde. Senere blev engene solgt til lokale landmænd, som fortsatte brugen af området. Laden blev herefter benyttet som malkelade, når køerne blev sendt på sommergræs.
Naturværdier under pres
For et par hundrede år siden var Sortemosen utvivlsomt en betydelig naturperle. Gennem en lang periode med dræning og opdyrkning blev områdets naturværdier dog gradvist forringet. Tørvejorden sank sammen som følge af opdyrkningen, hvilket skabte nye udfordringer for afvandingen. Under Anden Verdenskrig blev der gravet tørv i området, og dette efterlod store åbne mosehuller, som stadig præger landskabet.
Naturgenopretning og nye perspektiver
Med Vandmiljøplan II fra 1998 blev det anbefalet at etablere såkaldte våde enge, der kunne bidrage til at omsætte udvasket kvælstof og fosfor fra de omkringliggende landbrugsjorde. Efter mange års forhandlinger om jordfordeling og vilkår blev en hævning af vandstanden på 144 hektar i den centrale del af Sortemosen gennemført i 2005.
Et rigt dyre- og fugleliv
Naturgenopretningen har siden haft en markant positiv effekt på biodiversiteten i Sortemosen. Der registreres hvert år yngleaktivitet hos flere halvsjældne danske fuglearter, herunder trane og blåhals. Området fungerer desuden som en vigtig rasteplads, særligt for blisgås, men også for arter som sangsvane, grågås, pibeand og krikand. Havørnen ses dagligt i området og er blevet et karakteristisk indslag i mosens fugleliv.
Adgang og oplevelser
Sortemosen er privatejet og som udgangspunkt lukket for offentlig adgang, dog med mulighed for færdsel ad markvejene. Det bedste sted at opleve området er fra Fugletårnet, som er placeret syd for Vesterlund ved Sortemosevej 23. Der kan parkeres ved gården, hvorefter man følger markvejen ned til fugletårnet. Herfra kan man få et enestående indblik i Sortemosens landskab og rige fugleliv.
Sortemosen i dag
I dag fremstår Sortemosen som et vellykket eksempel på naturgenopretning, hvor tidligere tiders landbrugsudnyttelse er blevet afløst af et værdifuldt naturområde. Mosen rummer både kulturhistoriske spor og en høj naturmæssig kvalitet og udgør et vigtigt levested for en lang række plante- og dyrearter.
