- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Koncert med Rasmus Lyberth

Koncert i Oure kirke 🎶🎻
Oure Vejstrup og Lundeborg kirker inviterer alle interesserede til urpremiere på en ny kirkekoncert med sangeren Rasmus Lyberth.
Rasmus med tilnavnet Grønlands store stemme – har længe haft en drøm om at synge nogle af de danske salmer, så nu skal det prøves!
Sammen med sin gamle spillemakker organist Christian Søgaard – de har 50-års jubilæum næste år – begynder de i februar arbejdet i Oure med at finde nye veje ind i salmerne.
Til koncerten medvirker også Peter Kohlmetz Møller, der er kendt som en grænsesøgende multiinstrumentalist, synthesizerkunstner, filmkomponist og opfinder.
Han har siden 2021 fokuseret sit arbejde særligt på det yderst sjældne, stærkt ekspressive tidlige elektroniske instrument Ondes Martenot, som har en smuk og forunderlig klang, der leder tanken hen på kor og celloer m.m.
Sammen vil de tre musikere søge at skabe et endnu uhørt lydunivers, så englene synger med på de gamle smukke tekster af Ingemann og Grundtvig 🌹🎶🌷
Der vil også indgå grønlandske salmer og verdslige sange som “Solen er så rød Mor” i programmet.
Der opkræves et lille beløb på 25 kr. i entré. Til gengæld bydes der på en forfriskning efter koncerten 🥂🍹
Vi glæder os rigtig meget til at præsentere dette unikke lydunivers for jer alle – vel mødt 🎶🌼😃
Foto: Knud Mortensen

