Generalforsamling i foreningen Gudmekongens Land
Indkaldelse til generalforsamling i Lokalrådet/ Landsbyklyngen Gudmekongens Land (GKL). Kom og hør mere om det meget vigtige arbejde, som lokalrådet/ bestyrelsen i Gudmekongens land udfører!
Torsdag d. 27. marts 2025 kl. 19.00
Generalforsamlingen afholdes i glassalen på Stokkebækskolen afd. Hesselager
Der serveres: Kaffe og kage
Dagsorden
Ifølge vedtægterne som findes under Klyngen/ Referater og vedtægter.
Hvorfor skal du deltage i generalforsamlingen?
Hvad er forskellen på lokalrådet og en almindelig forening?
Synes du at Svendborg kommune kun sætter ting i gang i Svendborg bymidte? Glemmer kommunen os, der bor i naturskønne omgivelser uden for Svendborg byskiltet?
Og kan det være svært, at finde den rette kontakt i kommunen, når man som ildsjæl, har projekter der skal føres ud i livet?
Svendborg kommune har rigtig mange tiltag – også i hele kommunen. Lokalrådet er vores lokale ambassadør/lobbyister/formidlere – et talerør direkte til kommunen – både den ene og den anden vej.
Når kommunen kaster bolde op i luften, skal vi være klar til at gribe dem – ellers går pengene/ideerne/kræfterne til nogle andre byer. Kommunen kontakter lokalrådene, og vi (Lokalrådet GKL) griber bolden og så finder vi de rette i vores område, som skal arbejde videre med de forskellige projekter.
Lokalrådet står bl.a. også for borger budgettet, hvilket er 100.000 kr. om året fra kommune kassen og direkte ned i lommerne på lokale projekter.
Skal vi fortsat have disse muligheder, skal vi have de rette i vores lokalråd. Har vi ikke et lokalråd, går vi glip af rigtig meget!
Arbejdet er kun så tidskrævende som vi gør det til. Har vi ikke kræfterne eller tiden i bestyrelsen, så takker vi “nej tak” til kommunen. Som så sender projektet/ pengene til nogle andre.. Så vi vil helst sige “ja tak”
Lyder det for vigtigt til at du vil lade dit lokalområde gå glip af flere muligheder, så meld dig til generalforsamlingen og evt tag en plads i bestyrelsen/ lokalrådet eller i et support team, som gerne griber projekter som fx mobil scooter værksted for de unge, grønne fællesspisninger for alle og meget mere.