Albjerg

Albjerg har gennem tiden gennemgået en markant forvandling. I slutningen af 1700-tallet var byen en livlig landsby med 14 gårde og 14 husmandssteder, og i 1787 boede der 141 personer.
Byen var et knudepunkt for handel og trafik mellem Gudme, Broholm, Hesselagergaard, Oure, Vejstrup og Tiselholt. Udskiftningen i 1799 medførte, at flere gårde blev udflyttet, hvilket gradvist ændrede byens struktur.

I 1800-tallet blomstrede håndværk og småindustri med blandt andet smede, tømrere, bødkere og træskomænd.
Slagteren Christen Hansen Skræp etablerede sig i byen i 1827 og fik stor succes, hvilket senere førte til en udvidelse af forretningen.
Hans sønnesøn, Christen Skræp, blev en central figur i byens udvikling. Han opkøbte flere ejendomme, byggede gården Skræppenborg, fik jernbanen til Albjerg i 1897 og opførte et pølsemageri i 1900.

Pølseproduktionen var en vigtig del af Albjergs erhvervsliv indtil 1914, hvor det måtte lukke blandt andet på grund af sønnens svækkede helbred.
Med tiden blev flere ejendomme opkøbt, og Christen Skræp blev byens store matador, men efter hans død i 1938 mistede Albjerg sin tidligere dynamik.

I de følgende årtier blev byen langsomt mere stille. Jernbanen blev nedlagt, erhverv lukkede, og mange af husmandsstederne blev udflyttet.
Selvom Albjerg ikke længere er en travl landsby, lever fællesskabet videre gennem bytinget, hvor borgere samles årligt for at berette om nyt i byen. Pølser på isen er en anden tilbagevendende tradition, hvor der grilles pølser på det frosne gadekær, og skøjter er til fri afbenyttelse.

Albjergs historie viser en by, der har udviklet sig fra livligt handelscentrum til en mindre, men sammenholdt landsby, hvor traditioner og fællesskab stadig har en vigtig plads.

Læs Artikel fra Månedsavisen

Artikel i Månedsavisen: 2023 Maj side 11