To Kokke
Konsulentvirksomhed og vikarbureau
I Galdbjerg var der omkring 1890 en ung Mand som hed Knud Peder, han boede i et lille Hus sammen med sin Mor (der var en Huslod til, samt et Par Køer.) Han var Danselærer. Naar han underviste Børn i Dans, foregik det i hans Mors Storstue, men til de voksne lejede han en Vognport i en Gaard. Han kunde samtidig med at han spillede Violin, holde en ung Pige om Livet og danse foran i Vals og Polka. Han var den første paa denne Egn som anskaffede sig en Væltepeder (Velocipede) og hele den lille Bys Befolkning var meget optaget af det mærkelige Køretøj, med det store Forhjul og det meget lille Baghjul. Naar han passerede Gaden paa Vidunderet var alle, store og smaa, paa Benene for at se det, men vi Børn havde strenge Ordre til ikke at vove os ud paa Gaden, saa vi maatte nøjes med at overvære Begivenheden fra Vinduerne eller Haven. Mændene bandte paa at nu faldt han da og brækkede sin Hals, men den holdt dog. Knud Peder havde nogle Bistader i sin Mors Have, og engang stod han og pralede med, at han aldrig blev stukket af Bierne fordi de kendte ham. I det samme kom en flyvende Bi og satte sig paa hans Næse og stak. “Det var nok en, som ikke kendte dig”, bemærkede Far! – Knud Peder var lidt af en Vindspiller. Han nedsatte sig senere som Fotograf i Ørbæk. (Lokalhistorisk arkiv Gudme)
Fra Galdbjerg kan du se havet, nordspidsen af Langeland og lysene på Sjælland om aftenen. Her på landet er det meget mørkt efterårs- og vinteraftener, hvilket giver en fantastisk stjernehimmel, og om efteråret kan du være heldig at opleve nordlys, ved klart vejr. Ved fuldmåne kan du fra toppen af Galdbjerg se månen spejle sig smukt i havet, og ikke mindst kan du opleve den eventyrlige stilhed. Du har udsigt ud over marker og skov så langt øjet rækker og ofte kredser glenter, musvåger og i heldige øjeblikke havørne over marker og de høje træer. Du kan skue kirketårnene i de 3 sogne Oure, Hesselager og Gudme og hvis fuglesangen et øjeblik forstummer og vinden lægger sig helt en sommeraften, kan du høre solen blive ringet ned i Gudbjerg sogn. Kort sagt Galdbjerg ligger højt, op til 90 meter over havet, hvor du kan opleve stilheden, udsigten er unik og det er naturoplevelser i en klasse for sig, både i luften og på markerne, hvor du ofte kan opleve store flokke af vildt passere eller gå og fouragere, og måske får du besøg af et enkelt rådyr eller 2 i din have. Du skal huske at lukke hønsene ind om aftenen, for ræven kan godt komme på besøg. Du følger årets gang på landet på en hel særlig måde i Galdbjerg, gennem naturen, fugle- og dyrelivet, men også bondens arbejde, for lige så stille der kan være en vinter -eller efterårsdag, lige så travlt kan der være på markerne en forårsdag eller til høst, hvor der ofte arbejdes fra tidlig morgen til sen aften, der er lys på markerne og traktorerne kører i rutefart – der skal sås eller høsten skal i hus inden regnvejret kommer, og denne modsætning mellem ro og fordybelse i naturen og landbrugets rytme i kulturlandskabet giver den perfekte balance mellem naturen og kulturen for livet på landet.
Galdbjerg Bylaug er et ældgammelt laug, der blev dannet, da Herregården Rygaard overlod et areal på ca. 3 tønder land med en grusbakke (Timiansbanken) til småbønderne i Galdbjerg og omegn til fri afbenyttelse. I fæstetiden fik beboerne lov til at hente grus til eget forbrug mod at holde grusgraven afdækket, så det øverste lag ikke blandede sig med det rene grus. Grusgraven blev drevet af et laug, som oprindeligt startede som en kreaturforsikring, og de gamle protokoller opbevares nu på Gudme Lokalhistoriske Arkiv.
Lauget havde en fast tradition for at samles om foråret så snart jorden kunne bære, hvor beboerne med heste og vogne gravede muld og ler væk for at hente grus. Generalforsamlinger blev afholdt den første søndag i maj, hvor der også blev solgt vejgræs til foder og foretaget valg. Hvis vejret var dårligt, foregik mødet i smedjen i Galdbjerg. Godset Rygaard benyttede også grusgraven til egne behov, men i dag er der ikke længere rent grus.
Selvom grusgravningen ikke længere er aktiv, eksisterer lauget stadig som en vigtig del af fællesskabet i Galdbjerg. Laugets aktiviteter inkluderer blandt andet Skt. Hans aften med fællesspisning og bålafbrænding i grusgraven og en høstfest i august med ringridning på havetraktor. Disse begivenheder er med til at styrke sammenholdet i området. Laugets eneste indkomst er kun et mindre beløb i forpagtningsafgift, da arealet kun anvendes i begrænset areal til afgræsning. Hvem der lejer stykket afgøres til generalforsamling 1. søndag i maj.
Laugets øverste er oldermanden, valgt på livstid, der indkalder til forsamling, fester og arbejdsdage. Når nye folk flytter til byen, kommer han på besøg og byder velkommen til Galdbjerg. I Galdbjerg City har man i mange år haft tradition for at flage på indbyggernes fødselsdage.
Kommunen overtog oprindeligt gadekæret og omdannede det til en branddam. Da vandværksvandet blev ført til Galdbjerg, blev dammen opgivet, og den fik lov at stå hen og gro til, som naturen selv ønskede. En kreds af borgere fra Galdbjerg Bylaug arbejder nu på at omdanne gadekæret til et samlingssted og et pit-stop for forbipasserende. Der er opstillet borde og bænke (finansieret ved hjælp af Borgerbudgettet), hvor Galdbjergs beboere samles den sidste søndag i måneden i sommerhalvåret. Desuden er der en lille flok ænder, der hører til ved gadekæret og holder øje med trafikken gennem byen. Vi har den glæde, at mange nye tilflyttere – både unge familier med børn og et par ældre – er kommet til området på det seneste. Alle er glade for at bo her, tage del i samværet og er indstillet på at bevare og udbygge både traditionerne og fællesskabet.
Når vi ikke sidder ved gadekæret og deler røverhistorier, deltager vi hver især i et væld af aktiviteter i vores nærområde. De sportsinteresserede kaster sig over håndbold i GOG, spiller golf i Gudme Golf Club eller tager på en frisk cykeltur med Hesselager forenede Sportsklubber. Gymnastikholdene i Gudbjerg og Hesselager nyder stor opbakning, mens andre finder ro og styrke på yogaholdet i Gudme eller under selvtræning i Gudme Dagcenter. Hesselager Fitness Center byder på mange muligheder, og der er også aktivitet i form af stavgang og spinning. På den sociale front er vi centrum for en livlig pensionistforening, der arrangerer fælles udflugter og hyggelige spisearrangementer. Hesselager FS samler desuden krocket-entusiaster, som ikke kun spiller for sjov, men også deltager i landsturneringer – og vi har endda et par lokale danmarksmestre! De jagtinteresserede samles i Gudbjerg og Omegns Jagtforening, og man kan også deltage i den årlige vildtaften i Vormark Forsamlingshus. Samtidig trives de kreative sjæle i Krea-klubben på Gudme Bibliotek, mens de frivillige engagerer sig i Røde Kors-arbejdet i Oure. Uanset interesse er der altid noget at være en del af – fællesskabet er stærkt, og mulighederne er mange!
Lidt procentregning:
Ud af de ca. 50 husstande i området, har ca 1/3 boet på samme adresse i mere end 10 år, 1/3 mere end 25 år. Enkelte har endda været bosiddende i op til 40-50 år.
Anine, Humlebjergvej (2023)
Jeg ville væk fra byen og søgte efter en bolig på landet omgivet af skøn natur, dyreliv og ikke langt fra havet. Det fandt jeg i Galdbjerg. Jeg håbede dernæst på, at lokalsamfundets sammenhold ville være godt og åbent for nytilkomne. Det viste sig bestemt at være gældende. Inden for de første par dage efter min ankomst blev jeg inviteret med til den årlige lokale høstfest. Som tilflytter har jeg oplevet en varm velkomst. Jeg er blevet taget rigtig godt imod. Ulemper ved at bo i Galdbjerg har jeg svært ved at finde, det eneste jeg kan komme i tanke om er, at der på enkelte strækninger ikke bliver ryddet sne/saltet veje om vinteren. Vinterdæk på bilen og en skovl i bagagerummet er et must. Det fantastiske ved Galdbjerg er, at man bor på landet og kan nyde stilheden, naturen og følelsen af at være dejlig isoleret fra omverdenen. Samtidigt er der kort afstand til flere indkøbsmuligheder, tankstation, apotek, mekaniker osv.
Gert, Stubshovedvej (2023)
Vi gik bevidst efter et hus uden naboer hele vejen rundt om huset. Vi er blevet glædeligt overrasket over, hvor søde og imødekommende indbyggerne fra Galdbjerg er. Selv om der er langt mellem husene, er det lidt som om man har mange naboer, men alligevel med en god afstand.
Juki, Humlebjergvej (2018)
Inden jeg flyttede til Galdbjerg, læste jeg om arrangementerne i grusgraven og syntes at det lød lovende. Da jeg flyttede hertil, blev jeg gang på gang overrasket over hvor imødekommende og rare folk i byen er, både mange af de nære naboer men også folk der bor et stykke væk. Folk er flinke til at hjælpe, hvis man har brug for at låne noget eller har brug for et godt råd. Byens beboere er en stor del af det der gør, at jeg føler mig hjemme i Galdbjerg.
Anna, Humlebjergvej (2023)
At valget lige faldt på Galdbjerg, var egentlig ret tilfældigt. Min kæreste og jeg forelskede os i et gammelt rødt bondehus og flyttede hertil uden at kende området overhovedet. Den allerførste dag stod naboen i haven med en buket ferskenfarvede roser fra sit orangeri. Det blev starten på det bedste naboskab, vi nogensinde har haft. Folk i Galdbjerg er generelt imødekomne, hjælpsomme og kommer hinanden ved – dog uden at rende hinanden på dørene. Skulle jeg ønske mig noget, var det en bus til Svendborg, men det går an med en ladcykel til Gudme eller Hesselager. Jeg føler mig heldig over at være landet netop her og håber at flere børnefamilier vil komme til. Vi har i hvert fald tænkt os at blive.
Lokal facebook gruppe for Galdbjerg by & beboere