Axelhus
Et hus med mange muligheder, tæt ved Lundeborg på Sydfyn
Axelhus ligger smukt placeret på Sydfyn, tæt på Lundeborg by, og er det perfekte sted for alt fra familietræf og lejrskoler til fester og konferencer.
Med sine 700 m², 12 soveværelser og 51 sengepladser, er huset både rummeligt og komfortabelt. Der er dyner og puder til alle, så gæsterne kan nyde et behageligt ophold.
Faciliteterne inkluderer en spisesal med plads til 50 personer samt et imponerende orangeri, der kan rumme 75 gæster. Der er også 8 badeværelser og 13 toiletter, hvilket sikrer praktiske forhold for større grupper.
Udenfor finder man en stor have på over 6000 m², hvor der er rig mulighed for afslapning og udendørs aktiviteter.
For ekstra bekvemmelighed har Axelhus også en vaskemaskine, så længere ophold bliver endnu mere behagelige.
Med sin naturskønne beliggenhed og mange faciliteter er Axelhus det ideelle sted til både store og små arrangementer.
Axelhus er bygget som pigehjem til Caroline Amalieskolen i 1920. I 1953 blev huset solgt til Odense kommune, som brugte huset til lejrskole. 2010 blev huset solgt til privat ejer, som har gennemrenoveret huset. Der bliver løbende foretaget forbedringer både ude og inde.
I dag bruges Axelhus som rammen om mange familiefester, familietræf, bryllupper, almindelige fester, teambuilding, events, forretningsmøder, kurser, skoleferier, ferieskole, feriekoloni, spejderhytte og kæmpe sommerhus for familier og venner.
Der er to opholdsstuer med flere sofagrupper, hvor I kan hygge jer, hvis vejret ikke indbyder til udeaktiviteter.
Køkkenet er stort og praktisk indrettet, og her kan man lave mad til mange. Der er selvfølgelig industri ovn, komfur og opvaskemaskine og mange køleskabe og frysere.
Resultatet af jeres anstrengelser i køkkenet kan indtages i spisestuen eller i det fantastiske orangeri (på hele 67 m2) med det skønne lysindfald og med udsigt over grønne områder. I kan også holde picnic i haven, hvor der er opsat borde og bænke.
Lundeborg ligger kun 2 km fra Axelhus. Her er en dejlig badestrand, en meget hyggelig fiskeri- og lystbådehavn med nogle vidunderlige gamle lagerbygninger i bindingsværk. samt den bedste isbod i milesomkreds. Her findes også Danmarks hyggeligste Købmand, som drives af frivillige fra byen, besøg også Ler Fruen og se det arbejdende værksted.
Der er mange spændende udflugtsmål i området, og huset ligger kun knap en halv times kørsel i bil fra den hyggelige, gamle by Svendborg, der helt sikkert er et besøg værd. Svendborg er Fyns næststørste by og grundlagt helt tilbage i 1200-tallet. Svendborg er en havne- og søfartsby med gode indkøbsmuligheder.
I kan også køre til Tåsinge og se Valdemar Slot og Elvira Madigans gravsted og videre til Langeland, ca. 15 km fra Svendborg.
På Langeland bør I besøge Rudkøbing og måske Koldkrigsmuseet Langelandsfortet. I kan også bare nyde den skønne tur og måske få øje på de vilde heste.
Egeskov slot kunne også være et godt sted til en hyggelig udflugt for både børn og voksne.
Da der er mange trapper i huset, er det desværre ikke handicapvenligt. Huset er røgfrit.
Huset lejes IKKE ud til ungdomsfester.
Kontakt
AXELHUS
Hanne Hegaard
Boelsmosevej 41, Lundeborg
5874 Hesselager
Ring til os: 289 489 77
Booking
Besøg os på Facebook
Besøg os på Instagram
Besøg vores hjemmeside








