DIT OG MIT KERAMIK

Ditogmitkeramik.dk er en lille hyggeligt kursusvirksomhed, som støber keramik med flydende ler i gipsforme. Det er en sjov og hurtig teknik, som er velegnet for begyndere.

Jeg arbejder kun i porcelænsler, som er det fineste ler, der kan holde til en tur både i fryseren og i opvaskemaskinen. Mit ler er indfarvet i 10 forskellige farver, og der er et væld af dekorationsteknikker, som alle kan finde ud af med min vejledning.

At støbe med indfarvet ler er noget helt andet end at kæmpe med at centrere og dreje, og ikke mindst de uforudsigelige glasurer. Alle kan finde ud af det og alle får fine resultater, som man gerne vil have stående fremme. Det kræver altså ikke 2 års øvelser ved en drejeskive for at få nogle smukke resultater.

I mit værksted er der plads til 4 kursister ad gangen, og det betyder, at jeg har god tid til at hjælpe hver enkelt. Nogle gange er det 4 personer der slet ikke kender hinanden når de starter, men ender med store smil og grin inden dagen er omme. Vi inspirerer hinanden, og udveksler gode ideer. Andre gange er det et hold veninder eller familie, som booker dagen, og så lukker jeg holdet omkring dem.

Hvis man er et firma eller en polterabend, kan man booke vores 100m2 store orangeri, og så aftaler vi, hvad I gerne vil have ud af dagen. Man kan medbringe sit eget mad og drikke, og derved virkelig gøre dagen til en oplevelse.

Orangeriet er italiensk inspireret, og planter er min mands store passion, så der er lidt junglestemning derinde. Dertil kommer en kæmpe terrasse, og en 15.000m2 stor cottagehave, som man er velkommen til at gå rundt i.

I sommerferien afholder jeg børneworkshop i orangeriet for ferieglade og kreative børn. Siden jeg selv var barn, og da mine egne børn var små, har jeg brugt skolernes katalog over sommerferieaktiviteter rigtigt meget. Det her er min måde at give lidt tilbage til nutidens sommerbørn. Det er enormt hyggeligt at se deres glæde når deres ting kommer ud af formen for første gang.

 

Artikel i Månedsavisen September 2021 – forside og side 3

Kontakt

DITOGMITKERAMIK

Rikke Romme
Hedegyden 30, Ellerup
5892 Gudbjerg

Ring til os: : 2757 5504
Send E-mail
Besøg os på Facebook
Besøg vores hjemmeside

Åbningstider:
Efter aftale

ditogmitkeramik_skaale

Kursisternes arbejde, nybegyndere .

ditogmitkeramik_vaerksted

Vores orangeri